Stress & Trivsel

Stress & balance

STRESS – et forløb der håndterer aktuel stress og (gen)opbygger balance

Det er ikke kun trist når en kollega rammes af stress, og ofte må sygemelde sig for en kortere eller længere periode. Det er et menneskeliv, som er blevet slidt, tømt for ressourcer og til tider udbrændt. Det er en kollega som har mistet balancen. En kollega hvis ressourcer, kompetencer og ansvarsområder sættes helt eller delvist ud af spil. Det er omkostningsfuldt – både menneskeligt og økonomisk.

Der er ofte flere komponenter til stress, men uanset årsagen er det i alles interesse at minimere perioden, hvor medarbejderen er ramt af stress, og evt sygemeldt – samt at han/hun kommer sundere og balanceret tilbage, og med en (selv) indsigt, som minimerer at det sker igen.

Forløbet inkluderer altid en indledende dialog med nærmeste leder og evt også HR, ligesom vi sammen evaluerer ved afrunding af forløbet.

Ved at inddrage nærmeste leder og afdække også de systemiske dynamikker omkring den stressramte, har både leder og I som virksomhed mulighed for at se, hvor der potentielt kan sættes ind i et større perspektiv, hvis det viser sig relevant. Ligesom vi koordineret og i dialog finder ud af, hvordan I bedst får jeres medarbejder stabilt, sundt og bæredygtigt tilbage på arbejde.

FORLØBET.

Forløbet tilpasses individuelt den stressramte, og den konkrete situation, så medarbejderen bedst muligt og med størst mulig effekt – også på den lange bane, finder balancen igen.

 

Stress er sjældent forårsaget af ét livsområde eller én begivenhed, så i forløbet afdækker vi medarbejderens liv som helhed og finder de områder, hvor belastningen er størst og primært relateret til stresstilstanden.

Nedenfor er nævnt nogle af de elementer som forløbet vil komme omkring:

  • Identificere hvordan vi bedst støtter krop, sind og nervesystem til fornyet balance
  • Stimulere den del af nervesystemet som handler om hvile, ro og restitution
  • Identificere stressorer (det som presser/stresser) og hvordan de kan minimeres/fjernes
  • Skabe bevidsthed om personlige mønstre, som opretholder eller måske endda (med)forårsager presset – og udløser stress
  • Skabe klarhed over hvor der kan sættes ind, og hvor der ikke kan ift belastningsårsager, samt konkrete redskaber til hvordan
  • Inddrage øvelser, læsning eller andet som supplerer sessionerne

Forløbet har ‘to spor’ og formål. Et spor som handler om at afhjælpe den aktuelle stressbelastning og genskabe balance, samt et læringsspor om egne mønstre og måder at agere i sit (arbejds)liv, som kan bidrage til at belastningen ikke sker med samme intensitet igen.

Jeg tilbyder altid en uforpligtende dialog med nærmeste leder og den stressramte før opstart af et forløb, så tag fat i mig for at høre mere.

Stress er en tilstand – forårsaget af (over) belastning, og i sig selv ikke en sygdom. Det som sker i kroppen under belastning er i sig selv fuldstændig naturligt og praktisk – da det biologisk skærper os i forhold til bla. at kunne præstere mere, være mere årvågne/skarpe og (oftest) i stand til at handle under øget pres. Hvis belastningen er for hård og står på over længere tid vil kroppen på et tidspunkt løbe tør for ressourcer, nedbrydes og brænde ud i værste fald.

Et balanceret nervesystem vil forenklet set ‘svinge’ mellem aktivitet og hvile – afhængig af hvad vi byder den. Under længerevarende pres går denne ‘svingning’ ud af takt og vil i overvejende grad være aktiv og i vedvarende alarmberedskab. Det slider og kroppen gør alt hvad den kan for at følge med. Den sender signaler (symptomer) for at forsøge at få rettet op – ved at det som skaber overaktivitet ophører, og/eller balanceres ved hvile, ro, pause – restitution. Forenklet set.

TRIVSEL – forebyggende og afklarende samtaler

Det er en bæredygtig indsats at opretholde en god trivsel – individuelt som organisatorisk. Både menneskeligt og økonomisk.

Det er helt naturligt i løbet af ens arbejdsliv at møde kriser, svære perioder eller situationer, som tærer på energi, fokus, engagement og ikke mindst glæde. Det handler om at imødegå mistrivsel, manglende glæde, motivation eller engagement – i god tid. Det handler om det gode (arbejds)liv og om at minimere fravær og opsigelser.

Årsagen kan være relateret til arbejdet eller privatlivet, eller et mix. Uanset årsag påvirker det trivsel og glæde – og dermed i arbejdssammenhæng, engagementet og den fulde tilstedeværelse. Det betyder ofte fravær (konkret eller mentalt), mulig sygemelding – og for nogle til sidst en opsigelse.

Jeg tilbyder samtaler individuelt fra gang til gang, som forløb – eller som fast tilknyttet fortrolig samtalepartner i jeres virksomhed.

Som fast tilknyttet samtalepartner kender jeg kulturen, organisationen, det systemiske og relationelle omkring den enkelte leder eller medarbejder, som jeg af erfaring igennem årene ved skaber tryghed og tillid, samt en enkel rammesætning for de udfordringer som vedrører arbejdslivet. Desuden kan jeg fungere som nær sparringspartner for ledelsen og HR – uden at kompromittere fortroligheden i de individuelle forløb.

En fast tilknytning til jeres virksomhed kan se forskellig ud, så jeg lad os tage en uforpligtende snak om det og med udgangspunkt i jeres situation.

Se link til nedenfor som inspiration fra bla. Bosch og Verdis, der allerede et sådan tilbud til deres ansatte:

Verdis

Bosch

Om

Jeg tager afsæt i rigtig mange års erfaring med at støtte ledere og medarbejdere til en højere grad af selvindsigt, ro og balance, samt mod til at udfolde nye måder at være og agere i verden.

Kontakt

Ud over faglighed, erfaring og tilgang – er kemi alt, så tag altid gerne fat i mig for en uforpligtende dialog. Du finder mine kontaktinfo her

Kontakt info

Pernille Orloff
Mail: po@pernilleorloff.dk
Telefon: +45 51 55 98 91
CVR: 30466535

Ydelser

Stress & Trivsel
Coaching
Outplacement & rådgivning
Privat terapi

© Copyright 2024 – Pernille orloff – all right reserved