OM
Jeg er drevet af at bidrage til sunde og bæredygtige arbejdsfællesskaber, og at styrke menneskers indsigt og udsyn med henblik på øget trivsel, vækst og udfoldelse – individuelt og sammen. Både fagligt og forretningsmæssigt, samt personligt og relationelt.
Mit afsæt er rigtig mange års erfaring med at støtte mennesker til en højere grad af selvindsigt, ro og balance, samt mod til at udfolde nye måder at være og agere i verden – og dermed også i deres arbejde, hvad end det er som leder eller medarbejder.
Min forretningsmæssige og organisatoriske forståelse og erfaring gør at jeg hurtigt sætter mig ind i nye kontekster, og forstår strukturelle, systemiske og kulturelle vilkår for givne udfordringer eller ønske om forandring. Jeg har solid erfaring som konsulent, coach, stressrådgiver og sparringpartner til ledelsen.
Jeg trækker på det bedste jeg har lært – blandt andet en baggrund som psykoterapeut, coach og stress rådgiver. Min tilgang er særlig baseret på det udviklingspsykologiske, det kognitive, humanistiske og eksistentielle. Det falder mig naturligt at inddrage en mindful og fordybende tilgang kva mine mange års retræte, meditations- og fordybelsespraksis. Jeg er dedikeret til vedvarende at fordybe min egen væren i verden, og tilgår både kunder, klienter og samarbejdspartnere autentisk, ærligt og åbent.
Se mere om min baggrund, uddannelse og erfaringer her: LinkedIn
PRIVAT TERAPI
Min tilgang og motivation er at tilbyde et rum til pause, fordybelse og åben refleksion. Et rum hvor krav, forventninger og præstation er trukket ud, og du frit kan undersøge, forløse og udfolde nye indsigter, veje og muligheder. Min erfaring er at vende opmærksomheden indad, og genetablere kontakt til hvem og hvad du er – ikke er i modsætning til forandring, fremdrift og udvikling. Tværtimod. Jeg støtter til både øget indsigt og konkrete forandringer ud i din hverdag.
Som nævnt ovenfor trækker jeg på anerkendte psykologiske tilgange – tværfagligt og praksisnært, kombineret med metakognition, mindfulness, kropsfokus, samt nervesystemet og vigtigheden af restitution og hvile.
Rummet er trygt, roligt og nærværende. Sammen undersøger vi det som opleves svært eller at stå i vejen – indre som ydre, ligesom vi sætter fokus på de ressourcer og styrker du allerede besidder, så du med større klarhed og ro kan skabe de ønskede forandringer.
Ring for en kort gratis uforpligtende samtale, så du kan mærke, om jeg er den rigtige for dig.
Jeg tilbyder samtaler og forløb på dansk og engelsk – både online og som fysiske møder.
Jeg er medlem af Dansk Psykoterapiforening

“Jeg fascineres og begejstres ubetinget af de uendelige ressourcer, vi som mennesker rummer, og hvad bevidstgørelsen og frigørelsen af dette skjulte potentiale kan bibringe af værdi og ikke mindst mening i livet. Som individ – og dermed også i kontakt og relation med andre – såvel privat som fagligt!
Pernille Orloff
Kontakt info
Pernille Orloff
Mail: po@pernilleorloff.dk
Telefon: +45 51 55 98 91
CVR: 30466535
Ydelser
Stress & Trivsel
Coaching
Outplacement & rådgivning
Privat terapi
© Copyright 2024 – Pernille orloff – all right reserved
